Undervisning
Sportsrideklubben Thisted har ansat 2 kompetente undervisere, der sikrer rideundervisning på alle niveauer i såvel dressur som spring. Klubben har ca. 160 medlemmer.
Har du i perioder behov for ekstra undervisning, er der mulighed for enetimer efter aftale med de enkelte undervisere. Har du lyst til stævner hjælper klubben dig gerne i gang
For nye elevryttere samt deres forældre, afholdes der introduktion i strigling, opsadling m.m. efter behov. Se opslag i den lille ridehal.
Undervisningen på holdene inddeles efter hvilket niveau eleverne er på.
Karina Kjeldsen underviser i dressur og spring, for såvel elev- som privatryttere. Undervisningen foregår i den store hal og på de udendørs baner.
I sommerperioden foregår en stor del af undervisningen udenfor, såfremt vejret tillader det.
Sigrid Bruun Jakobsen underviser elevrytterne i den lille hal, fortrinsvis ponyryttere.